Planlager
Intelligent transport af granulater fra flere påslag og frem til planlager
Med JEMA AgroSystem sender du korn (og andre granulater) til planlager inddelt i rum, således det kan lagres i forskellige højder med henblik på optimal opbevaring og tørring.
JEMA AgroSystem fordeler korn af forskellige sorter i en stor hal. Med JEMA AgroSystem kan du nemt udføre fordelingen i planlageret, som du i systemet inddeler i forskellige rum. Du konverterer kort fortalt dit planlager til et antal ”siloer” med individuelle lagringshøjder.
Opbevaringsklart korn sendes til et rum, hvor det påfyldes, indtil højden når den indtastede maks. lagringshøjde.
Korn til tørring derimod transporteres til et rum med luftkanaler. Her kan det lagres i en højde passende til tørring. Dagen efter fyldes yderligere et eller flere lag på i dette rum, og sådan fortsættes, indtil du har nået den ønskede lagringshøjde. Påfyldning af kornet foregår ved, at JEMA AgroSystem lægger kornet ud i et lag med den tykkelse, som du har indtastet i styringen. Når der er lagt et lag på i hele rummets areal, lægges et lag mere på. Anlægget stopper, når følere mærker, at der ikke er mere korn i indløbet.
Med indbygget realtids højdemåling, har JEMA AgroSystem til enhver tid fuldt overblik over mængderne i planlageret og du har en god ide om din lagrede økonomi.
JEMA AgroSystem håndterer ikke bare korn, men alle slags granulater, fx frø, soya, foder, majs, flis, og andre former for biomasse. JEMA AgroSystem har en enkel brugerbetjening på den 15,6” store farve touch-skærm. Herpå viser den grafiske symboler og kun lidt tekst på det valgte lokalsprog, hvilket gør systemet meget brugervenligt.
Udover planlager kan styringen også håndtere: - Transportbaner som: snegle, redler og båndbaner - Renser - Vejeudstyr